12.09.2021: Desværre sker der stadig en del fejlsortering i affaldsrummene. Specielt i den container, der er beregnet til plast/metal/mad- og drikkekartoner. Her ryger der både pap og en del restaffald i. Bemærk, at de fire containere har deres faste pladser. Viceværten skubber dem ind på de samme pladser hver gang. Først for til højre står containeren til plast/metal/mad- og drikkekartoner og næst efter dén til papir/pap. Til venstre står den lille container til madaffald og den store til rest-affald.
Én ting er den korrekte sortering, noget andet volumen. Det er vigtigt, at vi klapper/maser affaldet sammen så godt, som overhovedet muligt. Det gælder især for emballagen, det vil sige pap, plastaffald og drikkekartoner. Luft fylder meget i en container! Og dermed risikerer vi overfyldte containere.
I dag får vi tømt papir/pap- og plast/metal-containerne hver 14. dag; men fra kommunens side har vi fået et varsel om, at de fra nytår kun bliver tømt hver 3. uge. Så det er vigtigt, at vi hver især gør, hvad vi kan for, at affaldet fylder mindst muligt. Ellers kan det bliver nødvendigt med en ny omorganisering af containerne.
På dørene ind til affaldsrummene er der nu opsat skilte, der viser containernes placering, og der er hængt tilsvarende plakater op på opslagstavlerne.
Husk:
- at store papkasser skal over til storskrald.
- at affaldet i containeren til plast/metal/mad- og drikkekartoner smides løst i, altså ikke i en affaldspose