22.02.2021: Måske står du lige og mangler et brugt affaldsstativ? Så er der et inden for rækkevidde! Med overgangen til den nye affaldsordning i Herning Kommune har vi i Præstehaven fået 14 affaldsstativer i metal til overs. Dem vi brugte til tomme øl- og sodavandsdåser rundt i blokkenes affaldsrum. De er blevet til overs nu, hvor vi skal smide metaldåserne i containeren til metal/plast/drikkekartoner. På fredag regner vicevært Frank Hahnke med at køre dem til skrot; men indtil videre står de opmarcheret ved Blok 16, og hvis nogen kan bruge et stativ, for eksempel til sommerhuset, er de velkomne til at tage ét.