21.02.2021: Vaskeriet i Blok 10 er lukket onsdag den 24. februar. Eller nærmere: Adgangen til vaskeriet i Blok 10 er lukket onsdag den 24. februar. Det skyldes, at vicevært Frank Hahnke vil give parterregangen en omgang Tuklar, og så er det ikke muligt at nå “tørskoet” frem til vaskeriet. Arbejdet tager en dag med rengøring, påføring af Tuklar og den efterfølgende tørretid.
I den forløbne uge fik parterregangen i Blok 13 samme behandling, så den nu står skinnende blank. Det betyder, at arbejdet med at give Tuklar rundt i blokkene er ved at være afsluttet for denne gang. Erfaringerne med at gøre det i løbet af nogle vinteruger er gode, og derfor vil det fremover være oplagt at lægge opgaven dér i stedet for i de travle forårsmåneder, hvor viceværten har brug for timerne i det grønne.