27.03.2022: I forlængelse af forslag og debat på E/F’s generalforsamling om vask af garageporte er der nu lavet en aftale med Olsens Vinduespolering Herning. Lasse Olsens har givet tilbud på at vaske samtlige 12 garageporte i en blok for 468 kr. incl. moms. Det giver en pris på 39 kr. pr. garage. Den første blok har allerede henvendt sig for at komme med i ordningen og får vasket portene her i foråret. Betalingen bliver opkrævet via Ejerforeningen i lighed med dem, der er med i den fælles ordning omkring vask af vinduerne mod nord.
Leverandøren af garageportene, Nassau Door, anbefaler, at de bliver vasket mindst to gange om året. Forårsvasken står ejerne/blokken selv for, mens Ejerforeningen sørger for efterårsvasken. Andre blokke, der måtte være interesserede i at hyre Olsen til opgaven, skal blot henvende sig til E/F.