Præstehaven har ladepladser til el- og hybridbiler. Der er indgået aftale med selskabet Clever, som har etableret ladestandere med hver to udtag på parkeringspladserne ved henholdsvis Blok 14 og Blok 16. Med vores foreningsaftale er der umiddelbart to valgmuligheder: Den ene hedder Clever Link, den anden Clever One. Clever Link vil være en fordel for de fleste i Præstehaven. Clever One er for dem, der har et forholdsvist stort kørselsbehov.
Har du spørgsmål til aftalen med Clever, så kontakt E/F’s administrator, Ole Visti.
Clever Link: Med Clever Link betaler du kun for det, du lader. Hvad enten opladningen sker her i Præstehaven eller andre steder, hvor Clever har installeret ladeudstyr. Opladning sker ved brug af en brik eller via en app.
Der er to muligheder for opladning via appen: ”Den dynamiske” og ”den intelligente”.
Hvis man vælger ”den intelligente” mulighed, stopper opladningen, når prisen er høj, og går i gang igen ved lav pris. Opladningen tager på den måde noget længere tid. Til gengæld er er der penge at spare.
Ved at vælge ”den dynamiske” oplades der uden pause og dermed uanset prisen.
Du kan se den aktuelle ladepris for hvert ladepunkt direkte i Clevers app eller på ladekortet.
kWh-priserne varierer hen over døgnet.
Tilmelding sker på Clevers hjemmeside: www.clever.dk/bestil-clever-link
Du skal angive Ejerforeningens CVR-nr.: 49374119
Clever One: Clever One er en abonnementsløsning, hvor du får fri opladning, så du kan lade, så meget du vil. Såvel i Præstehaven som ”ude i byen”. Et abonnement til elbiler koster 999 pr. måned, til plugin-hybrid 499 kr. pr. måned. Clever anbefaler Clever One til dem, der har et kørselsbehov på mere end 15.000 km om året.
Abonnementet bestilles via Clevers hjemmeside.
Regler for brug af ladepladser i Præstehaven
Fra 1. november 2024 bortfaldt muligheden for at etablere private ladestandere i garagerne. Det sker for fortsat at kunne sikre tilstrækkeligt med strøm til lejlighederne.
For de, der har en ladeboks i deres garage, gælder det, at der ikke må lades den 23.-25. december og den 31. december for ikke at overbelaste elsystemet i blokken.
Læs i øvrigt §13 i E/F’s Husorden.