27.08.2023: På ejerforeningens generalforsamling i marts blev det besluttet at sætte gang i tre store projekter: Modernisering af ventilationen i alle syv blokke, etablering af solceller på svømmehallen og en renovering af alle brønde/sandfangsbrønde. Sidstnævnte projekt bliver udført af firmaet H. Hvolgaard A/S, Gjellerup, og det er allerede godt i gang. Nu ligger det så også fast, hvem der får de to andre opgaver.
Efter at have indhentet tilbud har bestyrelsen besluttet, at arbejdet med at udskifte de i alt 49 ventilatorer, 7 i hver blok, går til firmaet H.J. Christensen VVS A/S i Herning, og projekt solceller på svømmehallen går til firmaet Birk TeQ A/S, Herning.