Hvor bliver fiberen placeret, når den kommer ind i min lejlighed? Dét og andre spørgsmål kan du få besvaret ved at møde op, når arbejdsgruppen bag fiberprojektet i Præstehaven inviterer til møder rundt i blokkene onsdag den 7. og torsdag den 8. maj. – Vi håber på et stort fremmøde for, at vi hurtigst muligt kan komme videre med planlægningen hos leverandøren, TDC Net, lyder det i invitationen fra gruppen. De har afsat 45 minutter til hvert møde, så der er god tid til at få afklaret de forskellige spørgsmål af praktisk art. Man kan deltage i den blok, hvor man bor. Mødeplanen ser således ud:
Onsdag den 7. maj:
Kl. 16.00-16.45: Blok 12
Kl. 17.00-17.45: Blok 10
Kl. 19.00-19.45: Blok 13
Kl. 20.00-20.45: Blok 20
Torsdag den 8. maj:
Kl. 16.00-16.45: Blok 16
Kl. 17.00-17.45: Blok 18
Kl. 19.00-19.45: Blok 14
Fiberprojektet er hjulpet godt på vej i et udvalg bestående af Carlo Nørtoft, Blok 12, Ole Visti, Blok 20, bestyrelsesmedlem Jens Jørgen Rask og administrator Jan Ole Rasmussen.