Sigurd Barrett sang for på Midsommervisen, der var blus på grillen, og aftenens taler var iført en flot hat, så rammerne var i orden, da Blok 13 mandag aften bød velkommen til sankthansfest i Præstehaven. Omkring 60 festdeltagere gik til og fra, alt efter vejrgudernes lune, og mellem sange, båltale og de velstegte grillpølser var der god tid til en nabosnak. Helt i tråd med indholdet af aftenens tale, som lagde vægt på de mange former for fællesskaber, vi er omgivet af. Blandt andet i vores ”bofællesskab” her i Præstehaven.
Det var blokformand Ingrid Bak, der tog opstilling ved bålfadet for at holde tale, og den sluttede med et muntert replikskifte om, hvem der egentlig bestemmer her i Verden. Nedenfor kan du læse hele talen; men først skal der lyde en stor TAK til hele holdet fra Blok 13 for en hyggelig og veltilrettelagt sankthansaften. Næste år, i 2026, tilfalder opgaven Blok 20.
Sigurd Barrett spillede og sang for på Midsommervisen sammen med Ingrid Bak (først uden hat) og Arne Ladegaard fra Blok 13. Sigurd Barrets bidrag lød gennem den lille højttaler på stolen… Foto: Peter Jessen
Med en flot hat og en floromvunden pergamentrulle forvandlede blokformand Ingrid Bak sig til aftenens båltaler. Foto: Peter Jessen
Sankthans-talen 2025 v. Ingrid Bak:
”Nu er jeg jo hverken præst eller politiker, – og jeg har aldrig holdt en båltale før, – så dette er min version, jeg har ikke læst den op for andre og jeg har heller ikke brug AI. Og skulle der gå kludder i det, kan I glæde jer over der går mange år inden Blok 13 igen skal holde Sct. Hans.
Sct. Hans er en glædesfest hvor vi fejrer sommeren og lyset. Vi fejrer, at lyset, håbet og kærligheden i glimt er i verden og i os – det er værd at sætte fokus på, for der er jo rigeligt der kan bekymre ude i den store verden, og selv om der kan være fejl og mangler i vores lille Danmark skal vi være taknemmelige for at bo netop her.
Jeg vil nu synge en lille strofe for jer: LIVET ER ET KORT SEKUND, ET MED BÅDE GODT OG ONDT… sådan sang Liva Weel i 1932 i visen ”Glemmer du”. Men hvis vi nu bare lader de to linjer hænge i luften, så er der jo en vis sandhed i dem, – Vi kigger os i spejlet og tænker HVAD! – Hvor blev tiden af? Vores krop bliver ældre, men indeni er vi stadig 25 eller deromkring, bare mere erfarne.
Og ja, der er både godt og ondt i vores liv, her kommer fællesskabet ind. Jeg tager udgangspunkt i de gode, velvidende de dårlige også findes.
Der findes mange former for fællesskaber. Fællesskaber vi selv vælger, f.eks. foreninger hvor vi mødes om fælles interesser, hvor nye venskaber kan opstå, eller vi bare mødes for at være sammen. Vores arbejdsfællesskab er og har været en stor del af vores identitet.
Et af de vigtigste fællesskaber er vores familie og venner – de støtter os ubetinget når livets kriser rammer, og glædes og fester sammen med os i lyse tider. Det er vores livsfundament. Jeg ved godt at alle familier ikke har de præmisser, men så findes der heldigvis andre fællesskaber der kan holde hånden under dem.
Så er der vores bofællesskab, – det kan man næsten godt sige vi har her i Præstehaven. Vi har nogle mennesker, der tager initiativer til at vi kan mødes på kryds og tværs, og de enkelte blokke har deres egne tiltag til fællesskab. Tak til alle jer der gør det muligt, at vi kan mødes til forskellige arrangementer hvilket er af stor betydning for vores fælles sundhed og trivsel.
Til slut vil jeg fortælle en lille beretning fra dengang jeg var afdelingsleder på Fritidscentret Brændgård.
Jeg sidder omkring bordet sammen med en flok børnehavebørn og spiser madpakker. Det er også et fællesskab. De er ca. 4-5 år. Ved mit bord sidder der to præstesønner og snakken falder på Gud og Jesus. Et af børnene spørger mig hvad Jesus hedder til efternavn, det funderer jeg lidt over men svarer så Kristus. Snakken går videre og på et tidspunkt siger den ene præstesøn ”Det er altså Jesus der bestemmer over det hele” hvorpå den anden præstesøn svarer ”ja, – men her i børnehaven er det Ingrid”.
Tak fordi I lyttede med og rigtig god fællesskabsaften til jer alle.”