26.02.2021: Det er desværre fortsat nødvendigt at øve tørsvømning for de, der bruger Præstehavens svømmehal. Regeringen har meldt ud, at nedlukningen af Danmark på en række områder bliver forlænget frem til den 5. april for fortsat at bevare kontrollen med corona-epidemien. Blandt dem indendørs idrætsanlæg som svømmehaller, og bestyrelsen følger de retningslinjer, der bliver udstedt af myndighederne.
Lukningen gælder som hidtil hele hallen, det vil sige både svømmebassin, baderum og sauna. Lukningen gælder alle, såvel beboere som gæster. Eneste undtagelse er lejere af det fælles gæsteværelse i Blok 13. De må bruge brusefaciliteterne.
Under nedlukningen sørger vicevært Frank Hanke for at tage vandprøver, og han holder øje med, at alt fungerer, som det skal. Hver uge bliver der således åbnet for hanerne i en længere periode for at holde vandet friskt.
Nyt om situationen bliver bragt her på hjemmesiden og fulgt op med opslag på indgangsdøren til hallen og på opslagstavlerne rundt i blokkene.