Liften er kommet. Den står parkeret ved Blok 13, og mandag eller tirsdag i den kommende uge støder folk fra Ikast-firmaet Glas & Rammer til. Opgaven er at udskifte fuger omkring vinduerne over indgangspartierne på alle syv blokke. Mange af fugerne er trætte/utætte, så de skal skiftes. Det sker på alle etager, derfor liften. Udskiftningen af de elastiske fuger er et af årets projekter. Inden længe går et andet i gang: Maling af søjler og konsolbjælker, også på alle syv blokke.