Det larmede fra morgenstunden i Præstehaven. Årsagen var nem at høre/se. Det var Arnborg Havepleje, der som aftalt gik i gang med at beskære og fælde nogle træer. Først blev et dødt træ fældet i hegnet helt mod vest. Så kom turen til et fuglekirsebærtræ, som sidste år begyndte at sygne hen. Og til sidst gjaldt det beskæring af de store træer på plænen mellem Blok 16 og Blok 20. De led skade under en storm forrige år, og på det ene hældede et par grene faretruende over mod parkeringspladsen.

Et udgået fuglekirsebærtræ blev fældet under dagens motorsavs-aktion. Foto: Peter Jessen

Der ryddes op i hegnet vest for det grønne område. Foto: Ingrid M. Schmidt