21.03.2024: For knap 3 uger siden fik Herning Kommune et “praj” fra Ejerforeningen om en del huller i asfalten på vejen Præstehaven. Flere ret dybe. Præstehaven er offentlig vej, så derfor er det Herning Kommunes opgave at holde den vedlige. Og den opgave tager man heldigvis alvorligt. Onsdag i denne uge blev hullerne repareret med asfalt, så kørslen ud og ind af Præstehaven nu er noget mere behagelig for trafikanterne, både dem på fire og på to hjul.
“Giv et praj” er en ordning, hvor man via kommunens hjemmeside kan gøre opmærksom på for eksempel et ødelagt vejskilt, et væltet træ, en overgroet sti eller som her huller i asfalten.