11.09.2023: I gamle dage … det vil sige før, Præstehaven blev opført, så Gjellerup unægteligt noget anderledes ud end i dag. Gjellerup var faktisk kun en lille klump gårde, der lå et godt stykke fra det, som vi i dag betragter som Gjellerups midtpunkt – nemlig Præstehaven og måske kirken. Og ikke at forglemme: REMA …
I det gamle Gjellerup havde de ikke nogen kirke, så når de skulle til kirke, foregik det i Gjellerup Kirkeby, og det var også her, projektmageren Magne Nøhr slog sig ned med sit byggefirma Villabo og besluttede at bygge Herning-egnens første ejerboligkompleks, Præstehaven. Tak for dét – og for det korte historiske rids, som Jens Jørgen Rask gav ved Præstehavens jubilæumsfest om Gjellerup uden og med Præstehaven. Jens Jørgen havde også udfærdiget “en powerpoint” – som dog ikke kunne vises i festteltet. Men vi lovede at bringe dokumentet her på hjemmesiden, så her er det. Klik ind og studer billederne af det gamle Gjellerup (Kirkeby).