Entreprenørfirmaet H. Hvolgaard er i gang med at planlægge et større gravearbejde på Stamvejen, som over nogle dage vil betyde, at der ikke kan køres til og fra Blok 10 og 12. Seneste melding er, at de går i gang i uge 26 eller 27. De afventer blot et “go” fra Herning Kommune og Herning Vand, som står for projektet. Gravearbejdet gælder en sætning i vejen lige ud for indkørslen til Blok 10 og Blok 12. Sætningen skyldes en utæt brønd.
Hullet ved indkørslen til Blok 10 og Blok 12 bliver så stort, at det lukker for trafikken, mens arbejdet står på. Vi bliver adviseret senest 24 timer før, så alle i de to blokke forhåbentlig kan nå at tage højde for situationen. Planlægningen tilsiger, at arbejdet vil strække sig over tre dage med opgravning, udbedring og ny asfalt. De dage vil parkering derfor skulle ske ved én af de fem andre blokke i Præstehaven.
I forlængelse af den store reparation vil alle brønde op langs Stamvejen også bliver efterset; men det vil ikke genere trafikken i nævneværdig grad ud over lidt “slalomkørsel”.