Nu har firmaet Sylan planlagt den sidste runde af projektet med bekæmpelse af rødalger i Præstehaven. Nemlig den afsluttende imprægnering af de afrensede sydfacader. Imprægneringen vil – hvis ikke vejrudsigterne ændrer sig – ske tirsdag og onsdag i den kommende uge, altså uge 18. Arbejdet foregår igen fra lift, så skånsomt som muligt; men sprøjt ind på altanerne kan ikke undgås. Det er derfor en god idé igen at trække planter og lignende væk fra gelænderet. Det lille hvis i forbindelse med vejrudsigten skyldes, at imprægneringen kun kan foregå i tørvejr.