18.12.2020: Alle, der færdes rundt i Præstehaven, glæder sig givetvis over de fint ordnede bede og kanter. Vicevært Frank Hahnke har med lugejern og diverse andre haveredskaber fået bugt med ukrudt og græs på afveje og gjort de grønne arealer klar til vinteren. Nu gælder det så mere de indendørs sysler, det vil sige småreparationer og malerarbejde. Blandt andet i parterregangene. Valentyna Makitra, som hjælper os med rengøring af svømmehal og parterregange, har fået nogle timer “til overs”, mens svømmehallen er lukket. Dem bruger hun til at gøre hovedrent i fællesrum som vaskerier og bordtennisrum. Ingen af de to holder fri mellem jul og nytår.