06.07.2023: Efter en henvendelse fra en beboer angående slidte billardkøer valgte bestyrelsen at give billardudstyret i Præstehaven et eftersyn. Et lille udvalg bestående af Niels Honoré og Poul Ladefoged, begge Blok 20, har besøgt de syv billardrum, og deres gennemgang viser, at der alle steder hænger billardkøer, som trænger til reparation.
Bestyrelsen har derfor besluttet at indkøbe de nødvendige remedier på E/F’s regning og fordele dem i blokkene. I nogle blokke er den nødvendige ekspertise er til stede, så man selv kan stå for reparation af køerne. Hvis ikke er der hjælp og vejledning af hente, lover Poul og Niels. Blokformændene er orienteret, og flere informationer følger, når de forskellige reservedele er købt hjem.