11.04.2024: Det er forår, og de lune temperaturer er lige om hjørnet. Med dén vejrudsigt gør Præstehavens krolfspillere klar til en ny sæson. Carlo Nørtoft og Jens Ole Christensen går nu banen og udstyret igennem, og onsdag den 17. april kl. 14 slår de spillet an på plænerne mod vest. Planen er, at spillet herefter fortsætter hver onsdag eftermiddag indtil efteråret. ALLE fra Præstehaven er velkomne til at spille med, og kendskab til spillet er ingen betingelse for at deltage. Reglerne er hurtig lært, og de gode slag kommer med ganske lidt træning, forsikrer de to krolfspillere.
Krolf er en en krydsning mellem kroket og golf, og det er meget enkelt at spille. Udstyret ligner det fra kroket med køller og kugler, og det, at kuglen skal i hul med færrest mulige slag, er inspireret fra golf. Der kan være mellem to og seks deltagere i et spil, og vinderen er den, der bruger færrest mulige slag for at komme banen igennem.
Remedierne til spillet, dvs. køller, kugler, flag, pointplader, spilleregler m.m. står klar til fri afbenyttelse på en vogn i Miljørummet i Blok 10 – lige til at trille over på banen. Samme sted står der også udstyr til et spil petanque – et sæt kugler og en rive.
Præstehavens krolfudvalg svarer gerne på spørgsmål:
- Carlo Nørtoft, Blok 12, formand, tlf. 3068 8266, noertoft@gmail.com
- Jens Ole Christensen, Blok 20, tlf. 2925 7813, jochr20@gmail.com
- Ingrid M. Schmidt, Blok 16, tlf. 2854 7503, ims@prhaven.dk