Beboere i Præstehaven, der anskaffer sig en elbil, kan med fordel benytte ladestanderne ved Blok 14/16. Standerne er stillet op af Clever, og med dem fulgte en foreningsaftale, så der umiddelbart er to valgmuligheder: Den ene hedder Clever Link, den anden Clever One. Clever Link vil være en fordel for de fleste i Præstehaven. Clever One er for dem, der har et forholdsvist stort kørselsbehov.
Clever Link:
Med Clever Link betaler du kun for det, du lader. Hvad enten opladningen sker her i Præstehaven eller andre steder, hvor Clever har installeret ladeudstyr. Med foreningsaftalen lader vi til nedsatte kWh-priser. Opladning sker ved brug af en brik eller via en app.
De aktuelle priser for Clever Link er:
Normal- og hurtigladning (op til 99 kW): 2,59kr./kWh
Lynopladning (100+ kW): 4,09kr./kWh
Tilmelding sker på Clevers hjemmeside: www.clever.dk/bestil-clever-link
Du skal angive Ejerforeningens CVR-nr.: 49374119
Clever One:
Clever One er en abonnementsløsning, hvor du får fri opladning, så du kan lade, så meget du vil. Såvel i Præstehaven som ”ude i byen”. Et abonnement koster 899 pr. måned. Clever anbefaler Clever One til dem, der har et kørselsbehov på mere end 15.000 km om året.
Abonnementet bestilles via Clevers hjemmeside.