YouSee meddeler, at der kommer en prisstigning på deres tv-abonnementer fra den 1. juli. Det skyldes, at Folketinget har pålagt selskabet at opkræve moms på ophavsrettigheder. Grundpakken stiger med 14 kr. til 328 kr., Mellempakken med 15 kr. til 569 og Fuldpakken med 18 kr. til 722 kr. Via et tv-abonnement betaler man for ophavsrettigheder til skuespillere, manuskriptforfattere, filmskabere, komponister, sangskrivere og mange flere. Fordelingen bliver håndteret af de to organisationer Copydan og Koda. Hidtil har ophavsrettigheder været fritaget for moms; men det er ændret med en ny lov, og derfor stiger priserne fra den 1. juli. Man kan læse mere om moms på Koda og Copydan på hjemmesiden yousee.dk/ophavsret.