19.08.2021: Præstehavens hunde har nok undret sig, hvis de inden for de seneste dage har været en tur over plænerne mod vest: Har vi fået en ny firebenet nabo? På græsset under de høje træer står der nemlig en lille hvid hund med påskriften “No!” som en påmindelse til de hundeluftere, der færdes i området, om at medbringe en pose og fjerne eventuelle efterladenskaber fra deres følgesvend.
Samtidig er buskene omkring de skilte, der fortæller, at området er privat og hører under Ejerforeningen Præstehaven, blevet beskåret, så teksten fremstår mere tydelig. Alle er velkomne til at gå igennem; men vi bryder os ikke om efterladte hømhøm’er eller for den sags skyld andet affald på plænerne.
Billedtekst: Redaktionshunden Wigo hilser på “No!”-vovsen. Foto: Ingrid M.Schmidt