Nu får Præstehaven sin egen læsekreds. Så, hvis du har lyst til at mødes med andre og sammen med dem lytte til og snakke om noveller og digte, så er det bare om at melde sig til. Det er Arne Ladegaard, Blok 13, der både inviterer og står som leder af kredsen. Deltagelse kræver ingen forudsætninger, og programmet er ganske enkelt, fortæller han: – Jeg læser en novelle højt, og undervejs taler vi om handling, personer, stemning og de tanker, teksten sætter i gang. Vi arbejder også med et digt.
Arne har arbejdet med den form for læsekredse i en del år. For nogle år siden også med stor succes her i Præstehaven. Alle er velkomne; men antallet af deltagere er begrænset.
Du kan læse mere om både initiativ og tilmelding HER