Blok 18 får ny formand. John Stevnhøj, 18A ønskede ikke genvalg, da blokkens beboere i weekenden var samlet til forårsrengøring og “generalforsamling”. I stedet træder Vagn Lauridsen, 18A til. Skiftet sker officielt fra den 1. maj. Beboerne i hver af de syv blokke i Præstehaven vælger en blokformand, som blandt andet varetager kontakten til bestyrelsen. Blokformanden m/k vælges for et år ad gangen på et fællesmøde i den respektive blok.