09.12.2020: Der sker en udskiftning i bestyrelsen for E/F Præstehaven. Svend Erik Nielsen, Blok 13, har meddelt, at han af personlige årsager ønsker at træde ud. Han blev valgt ind ved generalforsamlingen i september; men må efter et par måneder på posten konstatere, at han ikke har kræfter til at fortsætte. Svend Erik vil dog gerne stadig bistå bestyrelsen, når der er brug for hans viden på det håndværksmæssige område. Bestyrelsen beklager hans beslutning, men tager den selvfølgelig til efterretning. I hans sted træder 1. suppleant Jens Jørgen Rask, Blok 12, ind i bestyrelsen.