• Om Præstehaven
  • Bestyrelsen
  • Viceværten
  • Blokformænd
  • Kontakt
  • A conto betalinger
  • Affald & miljø
  • Bibliotekerne i Præstehaven
  • Fitness-rum
  • Forsikringer
  • Grønne områder
  • Gæsterum
  • Hjemmesiden
  • Hjertestarter
  • Husorden
  • Info-mappen
  • Ladestandere til el-biler
  • Lejligheder til salg/leje
  • Lejlighedstyper
  • Renovering og vedligeholdelse
  • Selskabslokaler
  • Svømmehal
  • Vedtægter
  • Medlems-info
  • Om Præstehaven
  • Bestyrelsen
  • Viceværten
  • Blokformænd
  • Kontakt

Ny plan for Spar-grunden

31. marts 2026

Nu sker der måske noget på den gamle Spar-grund neden for Præstehave. Herning Folkeblad kan i dag fortælle, en projektudvikler har henvendt sig til Herning Kommune med ønske om at få ændret den lokalplan, der gælder for området, så det bliver muligt at erstatte den gamle butiksbygning med boliger. Planen er i givet fald at bygge 14 rækkehuse i én etage på grunden.

Sagen var forleden på dagsordenen, da kommunens Byplans- og Bosætningsudvalg holdt møde, og efter en gennemgang af oplæg og skitser sagde politikerne ja til, at kommunens embedsmænd kan gå i gang med at udforme en ny lokalplan for området.

Med carport og skur

I referatet fra mødet er det muligt at se flere detaljer fra projektudviklerens materiale. Af en tegning fremgår det, at de 14 boliger skal ligge i en oval kreds rundt om et fælles grønt areal på 712 kvm. De ti af boliger er på 120 kvm og de fire på 110 kvm, alle med carport og skur. På tegningen er tankstationen fjernet.

Ud fra materialet kan man i øvrigt se, at bygherren er Gamborg Holding Aps med adresse i Viborg. Det fremgår ikke umiddelbart, om der er tale om eje- eller lejeboliger. Spar-grunden på 6.565 kvm er for nuværende ejet af ”Invest 2021 ApS” med blandt andre Kjeld Poulsgaard Andersen i ejerkredsen.

Den gamle lokalplan

“Spar-grunden” er ifølge den nuværende lokalplan udlagt som ”bydelscenter for Gjellerup”. Det betyder, at området primært skal anvendes til butikker. Der kan være fremstillingsvirksomhed i forbindelse med butikker, hvis det ikke er til gene for omgivelserne. Der kan også være plads til visse offentlige institutioner.

Grunden og området omkring beskrives i dagsordenen som ”et varieret og grønt landskab kendetegnet ved store træer, anden bevoksning og åbne græsarealer. Træerne ved den tidligere tankstation er rester af en ældre have og er – alene på grund af deres alder – biologisk og klimamæssigt værdifulde.”

Spot på grønt område

Der er imidlertid ikke kun sat spot på Spar-grunden. Herning Kommunen har også modtaget en henvendelse fra en anden projektudvikler, der har kig på de grønne arealer vest for Rema 1000. Her er der tale om det kommunalt ejede område ved Kildehøj 62 (Klokkekildevej).

Forespørgslen gælder muligheden for at anvende arealet til tæt-lav boligbebyggelse i form af mindre rækkehuse, særligt målrettet ældre og desuden etablering af en mindre multibane. Også det vil kræve en ny lokalplan, og i oplægget til politikerne er der allerede taget en række forbehold i forhold til at sikre vejadgang og varelevering til Rema.

Ingen skitser

Idéen er endnu så meget i sin vorden, at der ikke er udarbejdet skitser for projektet; men det er interessant for Præstehaven, fordi forespørgslen også gælder det grønne område, der ligger nord for ”Rema-stien”, altså græsarealet lige vest for Blok 20.

I den nuværende plan skal området ”anvendes til offentlige friarealer med hovedvægt på rekreative formål”, så umiddelbart skal den ændres markant for at kunne give plads til boliger. Og forvaltningen vurderer allerede forlods, ”at en multibane ikke kan placeres hensigtsmæssigt i direkte tilknytning til boliger, da den vil medføre uorganiseret og ikke-styrbar støj.”

Bestyrelsen vil selvfølgelig i den kommende tid følge planlægningen for begge arealer så tæt som muligt.


Nyheder

    • A conto betalinger
    • Affald & miljø
    • Energimærkning af Præstehaven
    • Fitness-rum
    • Forsikringer
    • Fællesfaciliteter
    • Grønne områder
    • Gæsterum
    • Hjemmesiden
    • Hjertestarter
    • Husorden
    • Info-mappen
    • Ladestandere til el-biler
    • Lejligheder til salg/leje
    • Lejlighedstyper
    • Renovering og vedligeholdelse
    • Selskabslokaler
    • Svømmehal
    • Vedtægter
    • Medlems-info



© Ejerforeningen Præstehaven, Gjellerup