Præstehaven Motion slår igen rekord. Sidste år stod 23 af Præstehavens 105 lejligheder som medlemmer af klubben. Ved årsmødet den 22. oktober viste en optælling hele 34 lejligheder. Så der var optimisme over hele linjen, da bestyrelsen gjorde status: Stigende medlemstal, overskud på 500 kr., en kassebeholdning på 10.883,89 kr. og ikke mindst: Et veludstyret og velbesøgt motionsrum. Ud over bestyrelsestrioen – bestående af Eigil Nielsen, Blok 20, Liselotte Aarenstrup, Blok 16 og Niels Honoré, Blok 20 – var ni medlemmer mødt op til årsmødet, og da formalia var overstået, var det tid for kaffe med æblekage og god nabosnak.
Et års kontingent koster 300 kr. pr. lejlighed. Motionsrummet ligger i Blok 16, og træningen kører uden tidsbestilling. Hvis der optaget, trækker man sig og vender tilbage på et andet tidspunkt.