05.04.2023: Så er det forår. I Præstehaven viser det sig blandt andet ved, at krolfspillerne kommer ud af deres vinterhi. Onsdag den 13. april kl. 14 triller kuglerne igen på Præstehavens krolfbane, der er anlagt på de grønne arealer mod vest. Initiativtagerne Carlo Nørtoft, Blok 12 og Jens Ole Christensen, Blok 20 har efterset og klargjort både banen og udstyret. De ser frem til at komme i gang med spillet igen efter vinterpausen og håber, at flere – gerne mange – har lyst til at spille med. Planen er at spille hver onsdag eftermiddag, og ALLE i Præstehaven er velkomne til at være med.
Krolf er en en krydsning mellem kroket og golf, og det er meget enkelt at spille. Udstyret ligner det fra kroket med køller og kugler, og det, at kuglen skal i hul med færrest mulige slag, er inspireret fra golf. Der kan være mellem to og seks deltagere i et spil, og vinderen er den, der bruger færrest mulige slag for at komme banen igennem.
Remedierne til spillet, dvs. køller, kugler, flag, pointplader, spilleregler m.m. står klar til fri afbenyttelse på en vogn i Miljørummet i Blok 10 – lige til at trille over på banen. Samme sted står der også udstyr til et spil petanque – et sæt kugler og en rive.
Præstehavens krolfudvalg svarer gerne på spørgsmål:
- Carlo Nørtoft, Blok 12, formand, tlf. 3068 8266, noertoft@gmail.com
- Jens Ole Christensen, Blok 20, tlf. 2925 7813, jochr20@gmail.com
- Ingrid M. Schmidt, Blok 16, tlf. 2854 7503, ims@prhaven.dk