12.04.2023: Der står timevis af gode læseoplevelser i Præstehavens Put & Take-bibliotek. Lige til at hente, og der kommer hele tiden nye titler på hylderne. For eksempel svenske Jan Guillous “Den der dræbte helvedes engle”, som er det første bind i en ny romanserie, hvor to af Guillous mest kendte karakterer, journalisten Erik Ponti og efterretningsagenten Carl Hamilton, bliver makkere i deres kamp mod uretfærdighed og ondskab i samfundet.
Den norske forfatter Kim Leine er også landet i “Put & Take” med den historiske roman “Rød mand/Sort mand” om det første møde mellem danskere og grønlændere i starten af 1700-tallet. Også fra Norge kommer Anne Østby med sin “Et stykke af lykke”, ifølge forlaget er en varm og tankevækkende roman om fem norske kvinder, der tør tage hul på et nyt kapitel i livet i en moden alder.
Der er selvfølgelig også en lang række danske forfattere på hylderne. Blandt de senest tilkomne er Anne Marie Løn og hendes “Dværgenes dans”, som i én og samme roman fortæller en kærlighedshistorie, en slægtshistorie og giver et billede af 1920’erne i Danmark.
Med andre ord: Gå på opdagelse i det lille bibliotek, som har til huse i vaskeriet i Blok 10. Alle i Præstehaven er velkomne til at tage en bog med hjem – og selvfølgelig også til at give en roman eller flere til biblioteket.
Billedtekst: Et udpluk af de senest tilkomne bøger i Put & Take-biblioteket i Blok 10. Foto: Ingrid M. Schmidt