De forskellige opgaver, der skal udføres i forbindelse med en eventuel renovering af opgangene, er nu sendt i udbud. Udbudsmaterialet er udarbejdet i samarbejde med Tegnestuen C. Lambæk, Gjellerup, og i alt otte firmaer er inviteret til at give tilbud på de tre entrepriser: Tre malerfirmaer, 3 gulvlæggere og 2 tømrerfirmaer. Alle otte firmaer er fra lokalområdet – Ikast, Hammerum, Gjellerup og Herning – og de har alle sagt ja til at udarbejde tilbud. De har fået en frist til den 2. maj, hvorefter Opgangsudvalget gennemgår materialet og fremlægger det for bestyrelsen. I Opgangsudvalget sidder Hanne Knudsen, Ingrid Lund, Svend Erik Nielsen, Steen Sønderborg og Ingrid M. Schmidt.