“Hej, Peter” lyder en sms, som plinger ind tirsdag kl. 16.11. “Så er der pause i krolfspillet. M.v.h. Jens Ole.”
“Og det betyder?” spørger den sagesløse modtager i svagt håb om, at krolf-sæsonen nu endelig er slut, så vi kan komme til at spille billard igen …
“Måske du var interesseret i livet i Præstehaven,” lyder det tørt. “Evt. billede til hjemmesiden …”
Så faldt ti-øren. Krolf-banden har lagt køllerne og er tyet til øllerne. I hvert fald i en enkelt øl/vands tid. Opladning til 2. halvleg …
Krolfspillet er en god blanding af spil og hygge, og der er altid plads til flere både på banen og rundt om bordene. Hver tirsdag eftermiddag fra kl. 14 bliver der spillet krolf på banen mod vest, og alle i Præstehaven er velkomne til at spille med i det gode selskab.
Billedtekst: Krolfspillerne er gået til pause. Bag kameraet: Jens Ole Christensen