31.10.2023: Knap hver fjerde husstand i Præstehaven er medlem af foreningen Præstehaven Motion. Det er helt sikkert over landsgennemsnittet, når det gælder medlemskab af en fitness-klub; men flere må gerne melde sig til. Det understreger bestyrelsen af Præstehaven Motion efter et årsmøde forleden. Der har været afgang af medlemmer og tilgang af nye, så medlemstallet er det samme som sidste år, nemlig 24 husstande/lejligheder.
– Sundhedseksperter udtaler, at motion og styrketræning forhaler alderdommen, så det er bare om at komme i gang, lyder opfordringen fra de tre bestyrelsesmedlemmer Liselotte Aarenstrup, Blok 16, Niels Honoré, Blok 20 og Eigil Nielsen, Blok 20. Indmeldelse kan ske til Liselotte på tlf. 4075-2239. Hun holder også styr på foreningens pengekasse og kunne ved årsmødet fremlægge et regnskab med en kassebeholdning på kr. 20.317,20.