Præstehaven præsenterer sig i sin smukkeste forårsdragt for tiden. Vicevært Slawomir Bizon har haft travlt med kantklipper og lugejern langs alle stier og bede, så det hele står skarpt. Og se Eigil Nielsens foto af paradisæbletræerne neden for Blok 20, de bugner af blomster. Det samme gælder paradisæbletræerne neden for Blok 18 og de nyplantede træer vest for Blok 16.. Nyd også synet af de blomstrende rhododendron-buske langs østsiden af svømmehallen og æbletræerne rundt om solgården ved Blok 12. For ikke at nævne den flotte blodbøg ud for Blok 14, de nyudsprungne søjle-ege langs stamvejen, de lysegrønne bøgehække osv. Opfordringen er givet før her på hjemmesiden; men den tåler gentagelse: Gå en tur rundt i Præstehaven, tag eventuelt et lille hvil på én af bænkene og nyd de grønne omgivelser!
Billedtekst: Neden for Blok 20 står en række paradisæbletræer i det smukkeste og mest overdådige flor.
Foto: Eigil Nielsen