23.03.2022: Så er robotterne igen sluppet løs på plænerne i Præstehaven. De næste mange måneder sørger de for at holde græsset i ave ved blokkene, langs Stamvejen og omkring svømmehallen. Robotterne blev ved sæsonafslutningen sidste år sendt til service hos Herning Skov Have & Park og derefter stillet i vinterhi her på matriklen, så der nu blot skulle en opladning til, før de igen var køreklar. Vicevært Slawomir Bizon har desuden banet vejen for dem ved at gå alle plænerne igennem for sten og grene.