Så er det tid for helt bogstaveligt at sætte sin underskrift for en fiberløsning i Præstehaven. Som annonceret inviterer bestyrelsen mandag og tirsdag til møder med orientering og tilmelding på dagsordenen. Møderne bliver holdt blokvis, med en lille time til hvert møde. Her vil bestyrelsen dels gør rede for aftalen, dels samler underskrifter ind. Underskrifterne er tilsagn fra den enkelte lejlighed om at tegne abonnement med YouSee på fiberløsningen.
De, der ikke har mulighed for at deltage, vil efterfølgende blive kontaktet af bestyrelsen. Det er vigtigt, at alle får mulighed for at tage stilling til en fiberløsning i Præstehaven, da YouSee/TDC kræver en tilslutning på mindst 80 procent for, at fiberen kan blive lagt gratis ind. Derfor kræver aftalen, at mindst 84 ud af Præstehavens 105 lejligheder giver tilsagn om at være med.
Mødeplanen ser således ud:
Mandag den 9. december:
Kl. 16.00: Blok 12
Kl. 17.00: Blok 10
Kl. 19.00: Blok 13
Kl. 20.00: Blok 20
Tirsdag den 10. december:
Kl. 16.00: Blok 16
Kl. 17.00: Blok 18
Kl. 19.00: Blok 14