12.04.2023: – Det er godt, at vi ikke har pakket vintertøjet væk endnu nu, lød det med et smil fra Victor Nielsen, da han onsdag eftermiddag mødte frem til sæsonens første runde på Præstehavens krolfbane. Godt pakket ind fra top til tå. Han var ikke ene om at skutte sig, men spillet kom i gang og alle fremmødte tog det kølige forårsvejr med godt humør.
Hver onsdag eftermiddag kl. 14 er alle velkomne til et spil krolf i godt selskab. Carlo Nørtoft, Blok 12 og Jens Ole Christensen, Blok 20, spiller for, og foreløbig lover meteorologerne et noget lunere vejr næste onsdag.
Alle remedier til krolfspillet, incl. en vogn til at transportere kugler og køller, står til fri afbenyttelse i miljørummet i Blok 10, hvortil alle beboere i Præstehaven har nøgle.
Billedtekst: De fremmødte ved årets første krolfspil havde taget vintertøjet på. Fra venstre er det Victor Nielsen, Lis Nørtoft, Jens Ole Christensen, Eskil Hvam og Carlo Nørtoft. Foto: Ingrid M. Schmidt