Solcellerne på svømmehallens tag er produktive. I 2. kvartal (april, maj, juni) producerede de el svarende til 17.080 kWh. Så meget kan vi slet ikke selv nå at bruge i svømmehallen i de lyse timer, hvor solcellerne producerer. Den overskydende strøm, helt nøjagtig 12.758 kWh, blev derfor solgt til energinettet. Salgsprisen er desværre noget lavere end købsprisen, så derfor ligger fortjenesten ikke i salget af el; men i det, vi producerer til eget forbrug. Altså, hvor meget vi kan reducere vores køb af strøm, og her kan vi nu sammenligne tallene fra 2. kvartal 2025 med dem fra det tilsvarende kvartal i 2024. Solcelleanlægget blev taget i brug omkring 1. juni. I 2. kvartal 2025 købte vi 3.278 kWh mod 5.353 kWh i 2. kvartal sidste år. Det giver et mindre køb på 2.075 kWh = 38,8 pct.
Tallene for solcellernes produktion fremgår af den ”Afrapportering for 2. kvartal 2025 – første halvår”, som netop er sendt ud og omdelt. Regnskabet viser, at vi kom ud af det første halvår med et overskud, der næsten på kroner og øre svarer til det budgetterede. Du kan (gen)læse hele afrapporteringen, som er lagt ind under Medlems-info.