• Om Præstehaven
  • Bestyrelsen
  • Viceværten
  • Blokformænd
  • Kontakt
  • A conto betalinger
  • Affald & miljø
  • Bibliotekerne i Præstehaven
  • Fitness-rum
  • Forsikringer
  • Grønne områder
  • Gæsterum
  • Hjemmesiden
  • Hjertestarter
  • Husorden
  • Info-mappen
  • Ladestandere til el-biler
  • Lejligheder til salg/leje
  • Lejlighedstyper
  • Renovering og vedligeholdelse
  • Selskabslokaler
  • Svømmehal
  • Vedtægter
  • Medlems-info
  • Om Præstehaven
  • Bestyrelsen
  • Viceværten
  • Blokformænd
  • Kontakt

Spar-bygningens dage er talte

5. november 2026

Dagene er ved at være talte for den gamle Spar-bygning, nabo til Præstehaven. Herning Kommune er i fuld gang med at udarbejde en lokalplan, der giver mulighed for at rive bygningen ned og dermed give plads til opførelse af en stribe nye rækkehuse i ét plan. Og samtidig arbejder den nye ejer af grunden, Per Brask Gamborg fra Viborg, med forberedelserne til nedrivning og nybyggeri. Hvis alt går efter planen, håber han at kunne påbegynde nedrivningen til februar/marts sideløbende med, at de sidste ting omkring lokalplanen falder på plads. Gør de det, kan byggeriet begynde efter sommerferien.

Flere har givetvis bemærket hvide pinde i jordbunker både rundt omkring bygningen og ned over plænen. De er stukket i jorden i forbindelse med jordprøver. Der er også foretaget undersøgelser for en eventuel flagermuskoloni. Ingen af resultaterne udfordrer byggeriet.

Per Brask Gamborg har oprettet selskabet Præstehaven Aps til at stå bag projektet, og han fortæller, at mange allerede har vist interesse for de nye lejeboliger. I den første skitse sendt til Herning Kommune er der tale om 14 boliger, der ligger i en oval kreds rundt om et fælles grønt areal på 712 kvm. De ti af boliger er på 120 kvm og de fire på 110 kvm, alle med carport og skur. Per Brask Gamborg understreger dog, at de endelige tegninger og dermed antallet af huse endnu ikke er på plads. Detaljerne afhænger i sidste ende af lokalplanen; men husene bliver i ét plan med fladt tag. OK-tanken indgår ikke i planen. Træerne/hegnet mellem stien neden for Blok 18 og Sparbygningen bliver fjernet og erstattet af en bøgehæk.

Fra Herning Kommune forlyder det, at den nye lokalplan gerne skal lægges frem for politikerne i Byplan- og Bosætningsudvalget, så den kan komme i offentlig høring i februar/marts. Den offentlige høring varer fire uger, og det ligger foreløbig fast, at både E/F Præstehaven og ejerne af de 15 lejligheder i Blok 18 bliver ”hørt”.

Fra forvaltningens side er man opmærksom på de punkter, som E/F har beskrevet i en henvendelse, sendt til Herning Kommune i september, vedrørende de trafikale forhold både på Præstehaven og ved udkørslen.

Den nye lokalplan kommer også til at gælde for det kommunalt ejede område vest for Rema, hvor en anden projektudvikler har vist interesse for de grønne arealer på adressen Kildehøj 62 (Klokkekildevej), også til opførelse af rækkehuse.


Nyheder

    • A conto betalinger
    • Affald & miljø
    • Energimærkning af Præstehaven
    • Fitness-rum
    • Forsikringer
    • Fællesfaciliteter
    • Grønne områder
    • Gæsterum
    • Hjemmesiden
    • Hjertestarter
    • Husorden
    • Info-mappen
    • Ladestandere til el-biler
    • Lejligheder til salg/leje
    • Lejlighedstyper
    • Renovering og vedligeholdelse
    • Selskabslokaler
    • Svømmehal
    • Vedtægter
    • Medlems-info



© Ejerforeningen Præstehaven, Gjellerup