03.11.2023: Det bliver lidt mere behageligt for de fleste at tage en svømmetur i Præstehavens svømmehal. Vandtemperaturen bliver nemlig sat op igen, med to grader til 27,4. Temperaturen blev sænket fra 27,4 til 25,4 under energikrisen for godt et år siden, og det har siden afholdt nogen fra at benytte svømmehallen.