21.09.2023: Tekniker-gruppen, rådgiver-gruppen, advisory board… Kært barn har som bekendt mange navne. For to år siden blev der dannet en gruppe, som stiller sig til rådighed for Præstehavens bestyrelse, når det gælder spørgsmål af især teknisk og bygningsmæssig karakter. Den var onsdag eftermiddag igen samlet til møde med bestyrelsen og administrator, og med ved bordet sad to nye medlemmer af gruppen: Mads Christiansen, Blok 13B, og Torben Vorm, Blok 10A. De øvrige fire er Eigil Nielsen, Blok 20A, Jørn Bruun, Blok 10B, Svend Erik Nielsen, Blok 13B og Tommy Meyer Blok 13B. Tilsammen borger de for viden især inden for murer- og tømrerfagene.
Det er selvfølgelig alene bestyrelsen, der har til opgave – og står til ansvar for – at drive Præstehaven; men jævnligt opstår der spørgsmål og udfordringer, hvor det kan være nyttigt at kunne trække på mere specifik faglig indsigt end den, bestyrelsens medlemmer sidder inde med.
Denne gang drejede det sig bland andet om det kommende eftersyn af altaner, og desuden fik gruppen en orientering om de forestående projekter med udskiftning af ventilation og opsætning af solceller.
Det er tanken at gruppen med mødes med bestyrelsen og administrator én til to gange om året, og de seks er også med på mellem møderne at blive ringet op for et spørgsmål eller to.