14.10.2023: Så er der lagt en plan for, hvornår vicevært Slawomir Bizon tager en tur rundt for at tilse alle altaner og smøre vinduer. Det sker i ugerne 43 og 44. Smøringen omfatter alle vinduer mod nord. Desuden bliver alle skydedøre efterset. På altanerne vurderer han fugernes tilstand og tager et kig på lofter og vægge. Alt sammen for at sikre, at betonelementerne fortsat er i god og holdbar stand. Hidtil har altan-eftersynet fundet sted hvert 5. år; men fremover vil det ske hvert 3. år.
Forhåbentlig kan der være nogen hjemme på de nævnte tidspunkter. Ellers er det måske muligt at lægge nøglen hos en nabo eller aftale en anden løsning.
Planen for de to uger:
Mandag 23. oktober: Blok 13A kl. 8-12 og Blok 13B kl. 13-15.30
Tirsdag 24. oktober: Blok 10A kl. 8-12 og Blok 10B kl. 13-15.30
Onsdag 25. oktober: Blok 12A kl. 13-15.30
Torsdag 26. oktober: Blok 12B kl. 8-12 og Blok 14A kl. 13-15.30
Mandag 30. oktober: Blok 14B kl. 8-12 og Blok 16A kl. 13-15.30
Tirsdag 31. oktober: Blok 16B kl. 8-12 og Blok 18A kl. 13-15.30
Onsdag 1. november: Blok 18B kl. 13-15.30
Torsdag 2. november: Blok 20A kl. 8-12 og Blok 20B kl. 13-15.30