29.01.2021: Regeringen meldte torsdag ud, at nedlukningen af Danmark bliver forlænget med tre uger frem til udgangen af februar for at bevare kontrollen med corona-epidemien. Her i Præstehaven betyder det så også, at svømmehallen foreløbig er lukket til og med den 28. februar. Bestyrelsen følger de retningslinjer, der bliver udstedt af myndighederne, og her hedder det, at alle indendørs idrætsanlæg, blandt dem svømmehaller, skal være lukket.
Lukningen gælder fortsat hele hallen, det vil sige både svømmebassin, baderum og sauna. Lukningen gælder alle, såvel beboere som gæster. Eneste undtagelse er eventuelle lejere af det fælles gæsteværelse i Blok 13. De må bruge brusefaciliteterne.
Under nedlukningen sørger vicevært Frank Hanke for at tage vandprøver og holde øje med, at alt fungerer, som det skal. Hver uge bliver der blandt andet åbnet for hanerne i en længere periode for at holde vandet friskt.
Nyt om situationen bliver bragt her på hjemmesiden og fulgt op med opslag på indgangsdøren til hallen og på opslagstavlerne rundt i blokkene.