19.10.22: Takket være en dygtig Georg Georgløs kan tørretumbleren i vaskerummet i Blok 10 køre igen. Det var møntindkastet, der var i udu. Det har taget lidt tid at finde den rette reparatør, og tørretumbleren har derfor stået stille nogle uger. Nu er møntboksen repareret, og maskinen kan køre igen – op til godt 30 minutter ad gangen. Dog med et ændret møntindkast.
I forbindelse med, at boksen er repareret og justeret, har bestyrelsen besluttet at sætte prisen for en omgang tørretumbling op fra 5 til 10 kroner. Det skyldes både den lidt længere køretid og de aktuelle prisstigninger på el. Her og nu er det kun prisen for brug af tørretumbleren i Blok 10, der bliver sat op; men priserne for både vask og tumbling i begge vaskerier står over for tilsvarende forhøjelser.
I praksis betyder prisforhøjelsen:
- Der skal nu puttes 2 stk. 5-kroner i boksen
- Tumbleren starter ikke, før begge mønter er smidt i
- 10 kr. giver cirka 30 minutter tørretid
Spørgsmål angående møntboksen besvares gerne af Steen Sønderborg. Se hans kontaktoplysninger under ”Bestyrelsen” øverst her på hjemmesiden.
Obs: Hvis du har brug for at få vekslet sedler til 1- eller 5-kronemønter, kan du henvende dig i vaskeriet i Blok 10 den første mandag i hver måned mellem kl. 9.00 og 9.30. Her står Inga Meldgaard, Blok 13, klar til at veksle.