Her til morgen døde Jan Ole Rasmussen helt pludseligt. Dermed har Præstehaven mistet sin dygtige og allestedsnærværende administrator. Det er et chok og et stort tab selvfølgelig for hans familie; men også for Ejerforeningen. Bestyrelsen mødtes kort ved middagstid – og har også talt med vicevært Slawomir Bizon – for at aftale, hvordan en række akutte opgaver bliver løst. Og så snart som muligt træder bestyrelsen sammen igen for nærmere at drøfte den opståede situation, som tabet af vores administrator udløser.
Indtil videre overtager ejerforeningens formand, Ingrid M. Schmidt, kontakten med beboere og andre omkring Præstehaven. Ring eller skriv en sms på 6144 9150 eller send en mail til ims@prhaven.dk. Når det gælder praktiske (små)ting, så skriv en sms til Slawomir Bizon på 2460 3939.