15.02.2021: Om 3 dage triller de nye affaldscontainere efter planen ind i Præstehaven. Dermed skal vi snart både vænne os til at sortere mere og til, at containerne bliver fordelt på en anden måde. Det gælder dog ikke for storskrald. Den slags affald kan stadig afleveres i ”skuret” på omme på østsiden af Blok 13.
Her er der fortsat trådkurve/kasser til:
- Store stykker pap
- Flamingo, både som kasser og støbt emballage. Små stykker flamingo, kugler og lign. smides ud som restaffald.
- Træ
- Hård plast, dvs. tømte dunke, drikkeflasker og andre former for plastemballage
- Elektronik, så som computerudstyr, husholdningsapparater, værktøj…
- F.eks. gryder, låg, bøjler, kagedåser, stativer…
Desuden er det muligt at stille kasserede møbler og hvidevarer på gulvet. Og der er en hylde beregnet til kasseret porcelæn, keramik, nips og lignende. Glas skal så vidt muligt smides i containerne ved blok 14. Større stykker glas kan efter aftale med viceværten stilles i Storskrald.
Husk: Herning Kommune tilbyder at hente storskrald på adressen. Tilbuddet gælder alle husstande fire gange om året med op til ti ting pr. gang. Det kan være møbler, tæpper, sanitet, hårde hvidevarer, cykler, papkasser i bundter, tøj/sko. Bestil afhentning på 9628 8080 eller online via kommunens hjemmeside. Der er sat dotoer på, hvornår storskraldbilen kommer forbi Præstehaven.
Dette er artikel nr. 7 i en føljeton her på hjemmesiden om den nye affaldsordning, og hvad den i praksis kommer til at betyde i Præstehaven. Dukker der spørgsmål op undervejs, så spørg enten E/F’s formand, Ingrid M. Schmidt eller administrator Jan Ole Rasmussen. Deres kontaktoplysninger finder du øverst på siden.